Ecuador Folkeflertal kræver radikale forandringer

Af Duroyan Fertl
SI - Socialistisk Information, Juni 2007
Folkeafstemningen den 15. april gav et overvældende flertal for præsident Rafael Correas forslag om at indkalde en grundlovgivende forsamling. Formålet er at svække den velhavende elites faste greb om landet.

Forslaget om at indkalde en grundlovgivende forsamling kommer fra landets magtfulde sociale bevægelser og den indianske sammenslutning CONAIE (40 procent af Ecuadors befolkning er indfødte). 82 procent stemte ja – en stor sejr for Correa og et knusende nederlag for den korrupte elite, som har domineret Ecuadors politik i årtier.

Processen frem til afstemningen demonstrerede med al tydelighed modsætningen mellem et parlament domineret af korrupte partier og en befolkning, som kræver at tage aktivt del i demokratiet.


Mobilisering i de sociale bevægelser

Correa er en venstreorienteret økonom og universitetslærer med en ph.d.-grad fra University of Illinois.

Han blev første gang landskendt i 2005, i efterspillet til de begivenheder som væltede præsident Lucio Gutierrez. Gutierrez havde, som mange af sine forgængere, lovet radikale reformer, men slog bak, da han blev stillet over for pres fra USA og den Internationale Valuta Fond (IMF) blot få dage efter, at han var blevet valgt.

Efter at Gutierrez som den tredje præsident i løbet af 10 år blev væltet af folkelig uro, overtog vicepræsident Alfredo Palacio magten og udnævnte Correa til finansminister. Men Correa blev i løbet af få måneder tvunget til at træde tilbage, da hans planer om at bruge pengene til tilbagebetaling af landets udlandsgæld til sociale velfærdsprogrammer, stødte sammen med magtfulde økonomiske interesser.

Under valgkampen sidste år opfordrede Correa ligesom Venezuelas præsident Hugo Chavez til en »socialisme for det 21. århundrede«. Correa talte for at give magten tilbage til folket og at anvende Ecuadors olieindtægter til at opfylde sociale behov hos landets fattige befolkning.

I valgets anden runde opnåede han 63 procent af stemmerne og besejrede derved sin modstander, landets rigeste mand.

En »medborger-revolution«

Ved sin indsættelse 15. januar gentog Correa sin opfordring til en »medborgerrevolution« og sin støtte til Hugo Chavez’ bolivariske revolution. Præsidenten agiterede også for et »forenet og socialistisk Latinamerika«.

Correa har indtil videre holdt ord trods et fjendtligt indstillet parlament. Det første, hans administration gjorde, var at fordoble de sociale velfærdsydelser. Han agter at lukke USA’s upopulære luftbase ved Manta, og han er begyndt at reformere den korrupte politistyrke.

Straks efter at have overtaget præsidentembedet truede Correa også med at stævne nabolandet Colombia for FN’s Internationale Domstol for at sprøjte pesticider ud over grænseområderne.

Sprøjtningen, som er en del af Washingtons »Plan Colombia« rettet mod venstreorienterede guerillagrupper, ødelægger afgrøderne, dræber børn og dyr, forgifter drikkevandet og forårsager fosterskader.

Olieformue konfiskeret

Correa har også sat sig for at omstrukturere olieindustrien, som er Ecuador’s nøgleindustri, og som er domineret af vestlige firmaer.

I 2006 blev oliefirmaet Oxy taget i kontraktbrud, og som konsekvens heraf blev dets ejendom konfiskeret af regeringen. Correa har ignoreret firmaets krav om tilbagelevering, og har i stedet inkorporeret de nationaliserede ressourcer i det statslige oliefirma.

Ecuador har underskrevet en aftale med Venezuela om at udvikle olieindustrien,herunder opførelsen af et raffinaderi, og har bekendtgjort, at det er landets hensigt at tilslutte sig OPEC. Selv om Ecuador er en væsentlig olieeksportør, er landet nødt til at importere råolie til ufavorable priser på grund af en underudviklet infrastruktur.

En væsentlig del af landets budget er blevet afsat til miljømæssig genopretning, og regeringen støtter en række indfødte samfund, som kæmper for kompensation for skader forvoldt af vestlige firmaer.

En grundlovgivende forsamling 

Correas vigtigste løfte har været at indkalde en grundlovgivende forsamling. Forsamlingen vil begrænse magten hos de traditionelle, borgerlige partier og hos det korrupte parlament. Målet er en forfatning, som begrænser parlamentets magt over for den dømmende myndighed og gør det muligt for vælgerne at tilbagekalde de valgte repræsentanter. Desuden vil landet blive opdelt i mange mindre valgkredse, hvor de valgte repræsentanter skal være bosiddende. Det vil sikre de indfødte befolkingsgrupper en stærkere repræsentation.

Correa fik flertal i parlamentet for en folkeafstemning om en grundlovgivende forsamling, da Gutierrez’ Patriotiske Samfundsparti (PSP) på opportunistisk måde skiftede side og bakkede ideen op sammen med venstrefløjspartierne. Forslaget blev endeligt vedtaget, da adskillige tusinde aktivister demonstrerede uden for højesteret og parlamentet.

Men da Correa erklærede, at en grundlovgivende forsamling havde myndighed til at opløse parlamentet, den dømmende magt og præsidentembedet, førte PSP an i et parlamentsoprør mod folkeafstemningen. 

Forfatningskamp

Efter at både Den Øverste Valgkommission og Forfatningsdomstolen bakkede op om præsidenten, forsøgte parlamentet at afsætte Valgkommissionen. Som modsvar ophævede Valgkommissionen mandatet for 57 parlamentsmedlemmer, og politiet forhindrede dem i at få adgang til parlamentet.

Da de truede med at sammenkalde et rivaliserende parlament i Guayaquil, mobiliserede Correa i løbet af få dage massedemonstrationer med 30.000 deltagere mod oppositionspartierne, som kun kunne mønstre 2.000 demonstranter.

De fyrede parlamentsmedlemmer måtte derefter modstræbende acceptere deres nederlag og »fyreseddel«, og folkeafstemningen blev af holdt den 15. april. Der vil nu, formentlig i september eller oktober, blive afholdt valg af 130 repræsentanter til forsamlingen, som får mellem 4 og 6 måneder til at omskrive landets grundlov. 100 af forsamlingens medlemmer vil blive valgt lokalt i provinserne og 24 på landsplan. De resterende vil blive valgt af Ecuadors store emigrantsamfund. De forslag, som den grundlovgivende forsamling udarbejder, vil efterfølgende komme til endnu en folkeafstemning.

Forbud mod private kampagnemidler 

Den vigtigste udfordring for Correa og andre progressive kræfter i den kommende proces er at sikre, at de traditionelle partier ikke bliver i stand til at overtage magten i forsamlingen. Dette hjælpes i nogen grad på vej af et forbud mod privat finansiering under valgkampen, og af et krav til bevægelser og partier om at samle underskrifter fra 1 procent af befolkningen, hvis de ønsker at opstille.

Det virkelige mål for forsamlingens succes vil være, hvor godt det lykkes de sociale bevægelser, fagforeningerne, og i særdeleshed CONAIE at organisere sig som repræsentanter for den del af befolkningen, som afviser de korrupte magtspil, som hidtil har domineret landet.

Oversat og forkortet af T.J. Jensen fra Green Left Weekly, 25. april 2007